mandag den 1. august 2011

Hjemmelavet chokoladeis med skumfiduser ala Ben & Jerry's Phish Food


En af hemmelighederne bag Ben & Jerry's is er, at de bruger super god råvarer, og et af deres varetegn er at fyldet i deres is er i ret store stykker. Med det i tankerne har jeg komponeret denne is og for at få et godt resultat er det vigtigt at man køber chokolade af god kvalitet (f. eks. Lindt eller hvis man virkeligt vil have et godt resultat, er Valrhona chokolade et godt bud). Derudover skal chokoladestykkerne være store (de kan med fordels knækkes med fingere) og skumfiduserne må også gerne være lidt store i det.
Jeg har valgt rørsukker til karamelsaucen fordi det giver en mere "brændt" smag, men du kan også godt bruge almindeligt sukker, men så går man en smule på kompromis med kvaliteten.


Hjemmelavet "Phish Food"

Karamel Sauce
50 g smør
125 g rørsukker sukker
50 g mørk sirup

Alle ingredienser smeltes over svag arme i en tykbundet gryde. Når de er smeltet briges massen i kog under konstant omrøring, temperaturen sænkes og saucen skal simre indtil den er svag gyldenbrun. Lad saucen køle af mens du fortsætter med selve isen.

Chokoladeis med skumfiduser og chokoladestykker
225 g god, mørk chokolade, knækket i stykker (gem de 100 g til fyld)
1,5 dl mælk
3 dl piskefløde
100 g skumfiduser


Chokoladen smeltes over vandbad (man kan evt. gøre det i en tykbundet gryde, men det skal være ved meget svag varme!), mælken lunes og de to ingredienser røres sammen.
Lad chokoladenmælken køle af og pisk i mellemtiden fløden til der dannes små toppe.
Pisk herefter den smeltede chokolade i flødeskummet.
Rør iscremen på en ismaskine til den er næsten frossen.Tilsæt skumfiduserne, karamelsaucen og de sidste 100 g knækket chokolade og rør isen færdig.

Jeg synes at isen skal spises direkte fra ismaskinen, fordi man ellers risikerer at skumfiduserne bliver for hårde (men det er jo en smagssag) :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar