fredag den 5. august 2011

Kokosmakroner med Tobleronecreme


Denne her opskrift så fantastisk ud: Kokos? Check! Toblerone? Check! Put de to ting sammen? Det må bliver godt! Og det gjorde det, men kun halvt.. For kokosmakronerne var virkeligt gode - saftige og fulde af smag, men Tobleronecremen, den mislykkedes for mig.

Jeg plejer normalt sagtens at kunne få den slags til at lykkes, men denne her creme ville bare aldrig blive til en creme for mig, den var simpelthen alt, alt for tynd! Så jeg prøvede at gøre den tykkere med mere flormelis med det resultat at den næsten kun smagte af sukker, så puttede jeg noget kakao i og det gjorde den da spiselig.. Så næste gang jeg skal lave kokosmakroner med Tobleronecreme bruger jeg halv mængde smør og halv mængde æg.

Kokosmakroner med Tobleronecreme - 20 styk
Makroner
3 æggehvoder
160 g sukker
260 g kokosmel
1 æg

Tobleronecreme
70 g Toblerone
2 pasteuriserede æggeblommer
30 g flormelis
50 g blødt smør

Rør æggehviderne med sukker og kokos, og rør ægget i. Sær 40, små skefulde af blandingen på en plade med bagepapir og tryk dem let flade - jeg har efterfølgende fundet ud af at jeg synes de skal trykkes meget flade, ellers bliver det meget uoverkommeligt at spise sådan en makron. Bag makronerne ved 160 grader i ca. 20 minutter og lad dem køle helt af.
Smelt chokoladen over vandbad og pisk æggeblommerne luftige med flormelisen. Rør chokolade og smør i æggesnapsen og kom cremen i en sprøjtepose, put creme på halvdelen af makronerne og læg dem sammen til små sandwiches.

Jeg lavede makronerne en uge i forvejen og frøs dem ned (uden chokoladecremen - de skulle bruges til en fødselsdag), og det er ikke noget problem - de er stadig sprøde, lækre og saftige!

Billede og oprindelig opskrift - FamilieJournal

Ingen kommentarer:

Send en kommentar