For første gang kan jeg præsenteret et indlæg her på bloggen, hvor jeg selv har taget billedet og det ikke blot er et jeg har fundet på nettet - dét er jeg meget tilfreds med, da det ligesom giver en bedre idé om hvordan det jeg bager og komponerer egentligt ser ud.
Det er blevet til nogle faktisk rigtig lækre fuldkorns cookies, som jeg fandt i IRMA's blad "Irma Krydderiet" fra august i år - dog med nogle modifikationer (jeg har skrevet opskriften sådan som jeg lavede den) - jeg kan nemlig ikke lide rosiner i mine cookies, jeg er meget mere til chokolade.
Jeg brugte et klassisk fuldkornshvedemel, hvor der var en del store kernestykker og det knaste altså lidt i selve cookiens - og desværre ikke på den gode måde. Måske grahamsmel ville have været bedre?
Jeg var i hvert fald rigtig tilfreds med de her cookies og kunne sagtens finde på at bage dem igen - det tog simpelthen ingen tid og de smagte altså super godt! Og så tror jeg at det er en af de opskrifter som ville være perfekte at have i fryseren som rå dej, men altså, de var så hurtige at lave at det msåke slet ikke kan betale sig.
Fuldkorns Cookies med nødder og Daim
Ingredienser
175 g stuetempereret smør
100 g sukker
150 g hvedemel
125 g fuldkornshvedemel
1 knivspids fint salt
½ tsk kanel
1 tsk bagepulver
100 g nødder (jeg brugte halvt mandler/hasselnødder)
100 g Daim
1 æg
Tænd ovnen til 185 grader. Skær smøret i mindre stykker og kom det i en skål sammen med sukkeret. Pisk det godt sammen.
Bland hvedemel, fuldkornshvedemel, salt, kanel, bagepulver og nødder & chokolade sammen i en skål. Vend det sammen med smør-sukker-blandingen. Kom ægget i og rør det godt rundt (eventuelt med fingrene).
Rul dejen til en tyk pølse og del den i 24 stykker. Rul hvert stykke til en kugle som du herefter trykker flad til en småkage der er lidt under 1 cm høj. Der er ca plads til 12 på en bageplade og de bages i ca. 15 minutter. Afkøles som sædvanligt på en bagerist.
Viser opslag med etiketten chokolade. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten chokolade. Vis alle opslag
mandag den 24. oktober 2011
søndag den 7. august 2011
Daimis, Daimtærte, Daimislagkage...
... kært barn har mange navne! Jeg fik den her serveret is serveret til en hyggelig aften i et sommerhus på Falster, og har været vild med den lige siden! Jeg skrev hele opskriften af i hånden - og det var da al tiden værd!
Jeg har igen kommentarer til selve opskriften, da den er helt perfekt - jeg vil dog lige hurtigt tilføje, at man altså sagtens kan putte lidt farve i selve iscremen (eller, daim-parfiat'en om man vil) - jeg har på denne måde lavet den fineste lyserøde is!
Marengs bund
3 æggehvider
150 g sukker
150 finthakkede mandler
Pisk æggehvider stive, vend sukker i og pisk igen indtil det er stift. Vend forsigtigt mandlerne i.
Hæld marengsmassen i en smurt meldrysset springform.
Bag bunden i ovnen i 30min ved 175 grader.
Afkøl bunden helt, inden du går i gang med næste del af opskriften. Den skal blive i springformen, da isen skal fryses heri.
Daim-isen
3 æggeblommer
3 spsk sukker
3 dl piske fløde
4 stk daim (2 dobbeltpakker)
Pisk æggeblommer og sukker sammen. Pisk i en anden skål fløden og vend den forsigtigt i ægge-sukker massen.
Vend den grofthakkede daim i, og hæld hele massen over den afkølede marengsbund (som stadig er i sprongformen!!).
Den skal fryses min. 4 timer, og bør tages ud af fryseren 20 min. før servering.
fredag den 5. august 2011
Kokosmakroner med Tobleronecreme
Denne her opskrift så fantastisk ud: Kokos? Check! Toblerone? Check! Put de to ting sammen? Det må bliver godt! Og det gjorde det, men kun halvt.. For kokosmakronerne var virkeligt gode - saftige og fulde af smag, men Tobleronecremen, den mislykkedes for mig.
Jeg plejer normalt sagtens at kunne få den slags til at lykkes, men denne her creme ville bare aldrig blive til en creme for mig, den var simpelthen alt, alt for tynd! Så jeg prøvede at gøre den tykkere med mere flormelis med det resultat at den næsten kun smagte af sukker, så puttede jeg noget kakao i og det gjorde den da spiselig.. Så næste gang jeg skal lave kokosmakroner med Tobleronecreme bruger jeg halv mængde smør og halv mængde æg.
Kokosmakroner med Tobleronecreme - 20 styk
Makroner
3 æggehvoder
160 g sukker
260 g kokosmel
1 æg
Tobleronecreme
70 g Toblerone
2 pasteuriserede æggeblommer
30 g flormelis
50 g blødt smør
Rør æggehviderne med sukker og kokos, og rør ægget i. Sær 40, små skefulde af blandingen på en plade med bagepapir og tryk dem let flade - jeg har efterfølgende fundet ud af at jeg synes de skal trykkes meget flade, ellers bliver det meget uoverkommeligt at spise sådan en makron. Bag makronerne ved 160 grader i ca. 20 minutter og lad dem køle helt af.
Smelt chokoladen over vandbad og pisk æggeblommerne luftige med flormelisen. Rør chokolade og smør i æggesnapsen og kom cremen i en sprøjtepose, put creme på halvdelen af makronerne og læg dem sammen til små sandwiches.
Jeg lavede makronerne en uge i forvejen og frøs dem ned (uden chokoladecremen - de skulle bruges til en fødselsdag), og det er ikke noget problem - de er stadig sprøde, lækre og saftige!
Billede og oprindelig opskrift - FamilieJournal
mandag den 1. august 2011
Hjemmelavet chokoladeis med skumfiduser ala Ben & Jerry's Phish Food
En af hemmelighederne bag Ben & Jerry's is er, at de bruger super god råvarer, og et af deres varetegn er at fyldet i deres is er i ret store stykker. Med det i tankerne har jeg komponeret denne is og for at få et godt resultat er det vigtigt at man køber chokolade af god kvalitet (f. eks. Lindt eller hvis man virkeligt vil have et godt resultat, er Valrhona chokolade et godt bud). Derudover skal chokoladestykkerne være store (de kan med fordels knækkes med fingere) og skumfiduserne må også gerne være lidt store i det.
Jeg har valgt rørsukker til karamelsaucen fordi det giver en mere "brændt" smag, men du kan også godt bruge almindeligt sukker, men så går man en smule på kompromis med kvaliteten.
Hjemmelavet "Phish Food"
Karamel Sauce
50 g smør
125 g rørsukker sukker
50 g mørk sirup
Alle ingredienser smeltes over svag arme i en tykbundet gryde. Når de er smeltet briges massen i kog under konstant omrøring, temperaturen sænkes og saucen skal simre indtil den er svag gyldenbrun. Lad saucen køle af mens du fortsætter med selve isen.
Chokoladeis med skumfiduser og chokoladestykker
225 g god, mørk chokolade, knækket i stykker (gem de 100 g til fyld)
1,5 dl mælk
3 dl piskefløde
100 g skumfiduser
Chokoladen smeltes over vandbad (man kan evt. gøre det i en tykbundet gryde, men det skal være ved meget svag varme!), mælken lunes og de to ingredienser røres sammen.
Lad chokoladenmælken køle af og pisk i mellemtiden fløden til der dannes små toppe.
Pisk herefter den smeltede chokolade i flødeskummet.
Rør iscremen på en ismaskine til den er næsten frossen.Tilsæt skumfiduserne, karamelsaucen og de sidste 100 g knækket chokolade og rør isen færdig.
Jeg synes at isen skal spises direkte fra ismaskinen, fordi man ellers risikerer at skumfiduserne bliver for hårde (men det er jo en smagssag) :)
Abonner på:
Opslag (Atom)
