onsdag den 31. august 2011

Meyer's Flapjacks


Jeg fik Meyers bagebog i julegave i 2010, og har efterhånden bagt en del forskelligt brød fra den, og været meget tilfreds.
Jeg har længe gået og luret på hans opskrift på flapjacks fordi jeg synes de så så lækre ud og i morges gjorde jeg forsøget. Desværre var jeg ikke meget tilfreds med resultatet - jeg havde forventet en dejlig chewy konsistens, men ærligtalt er de mere crunchy/sprøde, og slet ikke som jeg forventede. Jeg brugte demerara sukker i stedet for brun farin, men har altså svært ved at forestille mig at det var dét der gjorde udslaget. Og så bagte jeg dem kun 20 min selvom omskriften siger 25-30 fordi jeg synes at de begyndte at se tørre ud.
Det var desværre ikke nogen succes - opskriften kommer dog her, hvis der er andre som skulle have mod på at kaste sig ud i dem.

Flapjacks
75 g smør
75 g brun farin
175 g havregryn

Smør og farin smeltes, og blandes med havregrynene. Massen hældes i en foret bageform på ca 20x20 cm, trykkes godt ned og bages i 25-30 min ved 180 grader.
Flapjacks'ne afkøles i formen og skæres herefter ud i firkanter.

Nårh ja, så brugte jeg også kun 160g havregryn fordi jeg synes at dejen begyndte at se tør ud...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar